‘God of War’-serie har fundet sin hovedrolle

Krigsguden Kratos er fundet

Det er officielt! Ryan Hurst skal spille hovedrollen som Kratos i den kommende live-action Amazon Prime Video-serie baseret på videospilserien God of War.

Hurst er allerede godt bekendt med spilserie-franchisen, da Sons of Anarchy– og The Walking Dead-skuespilleren lagde krop og stemme til den nordiske gud Thor i videospiller God of War: Ragnarok. I spillene spillede Christopher Judge krigsguden Kratos.

Nu skifter Hurst altså tordenguden ud med den spartanske krigsgud i live-action filmatiseringen af de succesfulde videospil.

Amazon Prime annonceret castingen på deres sociale medier med dette billede:

I videospilsserien er Kratos spartansk født i den gæske mytologi. Her vokser han op i en kampkultur og kommandere hære i tjeneste for sit hjemland, indtil han en skæbnesvanger dag indgår en aftale med den græske krigsgud, Ares, og mister sin sjæl til gengæld for sejr i kamp – denne aftale leder til de røde tatoveringer.

Prime-serien vil udspille sig mange år senere og følge historien i den nordiske mytologi. Denne historie er blevet udforsket i reboot-spillet fra 2018 (og dets efterfølger Ragnarok). I historien begiver Kratos, sammen med sin søn Atreus, sig ud på en rejse for at sprede asken af deres kone og mor, Faye (spillet af Daredevil’s egen Deborah Ann Woll).

Gennem deres eventyr forsøger Kratos at lære sin tiårige søn at blive en bedre gud, mens Atreus forsøger at lære sin far at blive et bedre menneske.

Ronald D. Moore (Battlestar Galactica, Outlander) fungerer som showrunner på den kommendee serie, mens Frederick E.O. Toye (Fallout, The Boys) instruerer de første to episoder.

Yderlige casting-rygter går lige nu på, at Max Parker (‘Boots’) er i forhandlinger om at spille Balder, og Ólafur Darri Ólafsson (‘Severance’) ses til rollen som tordenguden Thor, rapporterer DanielRPK.

Ryan Hurst har opnået en masse anerkendelse for sit arbejde gennem årene, især for sin rolle som Opie i FX’s Sons of Anarchy. Skuespilleren skal medvirke i Christopher Nolans The Odyssey til sommer.

Andre artikler

Film og serier