Danske YouTube-brugere mødes af krav om aldersverifikation ved 18+ indhold
Du har måske selv blevet mødt af de skærpede krav? Flere danske brugere oplever nemlig i øjeblikket, at de ikke længere kan afspille aldersbegrænset indhold på YouTube uden først at verificere deres alder. I stedet for blot at være logget ind på en konto med angivet fødselsdato bliver brugere mødt af et krav om aldersbekræftelse via kreditkort, billed-ID eller et selfie.
Kravet dukker op, når en video er markeret som 18+, og platformen ikke vurderer, at brugerens konto med sikkerhed tilhører en voksen. Ifølge YouTube skyldes det ændringer i, hvordan platformen fastslår en brugers alder.
YouTube anvender i dag aldersestimering, hvor systemet ikke udelukkende baserer sig på den fødselsdato, som er oplyst på kontoen. I stedet inddrages forskellige kontosignaler, herunder hvordan platformen bruges. Hvis systemet ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan fastslå, at brugeren er over 18 år, bliver adgangen til aldersbegrænset indhold blokeret, indtil alderen er verificeret manuelt.
Man får herefter mulighed for at vælge mellem flere verifikationsmetoder. I Youtubes tilfælde lyder valgene på kortverifikation, upload af pas eller kørekort eller en selfie, som bruges til aldersvurderingen. Mindst én af disse metoder skal gennemføres for at få adgang til indholdet, og hvis brugeren ikke ønsker at verificere sig, forbliver videoerne utilgængelige.
Der findes ingen officiel dansk dato for, hvornår ændringen er trådt i kraft. Udrulningen sker gradvist og individuelt, hvilket betyder, at nogle brugere først møder kravet nu, selvom deres konto har eksisteret i mange år. Ændringen er en del af YouTubes globale sikkerhedstiltag og rammer brugere i både EU samt andre regioner.
Udviklingen sker samtidig med, at der i EU er øget politisk og regulatorisk fokus på børns adgang til onlineindhold. Gennem de seneste år har Europa-Kommissionen gentagne gange understreget, at store onlineplatforme skal kunne dokumentere, at aldersbegrænset indhold ikke er frit tilgængeligt for mindreårige. Selvom der ikke findes et fælles EU-krav, der pålægger platforme at bruge bestemte tekniske løsninger, har det generelle pres på området medført, at flere globale tjenester, herunder YouTube, har valgt at stramme deres egne systemer for alderskontrol.
EU arbejder sideløbende på mere ensartede og privatlivsbeskyttende modeller for aldersverifikation, men disse løsninger er endnu ikke bredt implementeret eller taget i brug af globale platforme. Indtil videre benytter YouTube derfor sin egen model, som gælder på tværs af alle lande og regioner.
Man kan i den forbindelse spørge, hvorfor YouTube ikke blot anvender MitID som alderskontrol. Forklaringen er, at MitID er et nationalt identitetssystem, som kun kan bruges af danske myndigheder og virksomheder med særlige aftaler. YouTube er en global platform og har hverken juridisk eller teknisk adgang til MitID.
Derudover indeholder MitID langt flere oplysninger, end hvad YouTube har brug for. For at se en aldersbegrænset video er det kun tilstrækkeligt for platformen at få bekræftet, at brugeren er over 18 år, og ikke hvem brugeren decideret er. Set i et databeskyttelsesperspektiv ville MitID derfor dele flere personoplysninger end der er behov for. Det kan virke omstændigt, men det er nu engang sådan landet ligger.
Selvom ændringen for mange opleves som mere indgribende end tidligere, er det vigtigt at gøre klart, at der er tale om en justering i YouTubes egen håndtering af aldersbegrænset indhold, og ikke en særskilt dansk regel eller et nyt nationalt krav… endnu.
