Gallapremiere på Avatar: Fire and Ash

Vi fangede nogle af gæsterne da Disney havde inviteret til gallapremire på Avatar

Vi har virkelig ventet længe på James Camerons tredje kapitel om karaktererne fra Pandora. Nu er de endelig tilbage i et medrivende nyt eventyr med den tidligere Marinesoldat og na’vi-leder Jake Sully, na’vi-krigeren Neytiri og deres familie.

Sam Worthington og Zoe Saldaña vender tilbage i hovedrollerne, og de får selskab af blandt andre Sigourney Weaver, Stephen Lang, Kate Winslet, Cliff Curtis, Britain Dalton, Jack Champion, Trinity Jo-Li Bliss, Bailey Bass, Joel David Moore, Edie Falco og Dileep Rao. Blandt de nye ansigter på rollelisten finder vi Oona Chaplin, der spiller Verang, lederen af Aske-folket. En karakter du roligt kan glæde dig til.

Filmen ser ud til at få en imponerende start og forventes at indspille mellem 340 og 380 millioner dollars i sin åbningsweekend på verdensplan. Det er dog stadig et stykke fra forgængeren, Avatar: The Way of Water, som i 2022 åbnede med hele 444 millioner dollars.

Med det nuværende momentum for Fire and Ash vil filmen sandsynligvis lande som årets næstbedste åbning – lige efter Disneys Zootopia 2, der debuterede med 560,3 millioner dollars sidste måned, men foran studiets Lilo & Stitch, som åbnede med 341 millioner dollars.

Pixel.tv var selvfølgelig med til gallapremieren, der blev afholdt i Vue på Fisketorvet. Det var en aften fyldt med stjernestøv og spænding, og stemningen var helt i top. Se billeder fra Den Røde Løber her.

Jesper Lohmann havde frankeret sig med sine to drenge Ole og Lauritz. Foto: Hasse Ferrold
Zootropolis 2-aktuelle Allan Olsen havde medbragt adoptivsønnen Jacob til lejligheden. Foto: Hasse Ferrold
Linie 3-legenden Anders Bircow frankerede sig også med fru Marion og deres to døtre. Foto: Hasse Ferrold
Ingen glitter uden aftenens “største” navn, Pixel.tv´s egen Thomas Bense, ledsaget af god ven “Løve” & iværksætter Nicolaj Nyholm. Foto: Hasse Ferrold
Altid smilende Vicki Berlin ankom iført et andet stort franchise. Foto: Hasse Ferrold.
God energi og smil fra Ditte Hansen, der følte sig velkommen under gallaaftenen. Foto: Hasse Ferrold
Rejseholds-aktuelle Alex Høgh Andersen, leverede gådefuld mørk karisma til en begejstret fanskare. Foto: Hasse Ferrold
David Owe frankeret af frue Marie Askehave og døtrene Gudrun og Ingrid. Foto: Hasse Ferrold

Pia Olsen Dyhr havde undsluppet Lars Løkke Rasmussen for en stund, og medbragte derfor fornuftigt datteren Laura. Foto: Hasse Ferrold

Joel Hyrland medbragte også en god ven til Cameron-braget. Foto: Hasse Ferrold

Andre artikler

Film og serier