GTA VI udskudt …igen igen

Grand Theft Auto fans må endnu engang væbne sig med tålmodighed

Rockstar Games udskyder endnu engang Grand Theft Auto VI

Det, mange forventningsfulde fans frygtede, er nu bekræftet: Grand Theft Auto VI bliver endnu engang udskudt.

Fans har ventet i årevis på næste kapitel i den legendariske serie, men Rockstar har nu meldt ud, at spillet først lander den 19. november 2026. Ifølge udvikleren skyldes forsinkelsen ønsket om at sikre, at spillet lever op til den høje standard, som både fans og branchen forventer.

Det her er deres officielle udmelding oversat til dansk:

“Hej alle sammen

Grand Theft Auto VI udkommer nu torsdag den 19. november 2026.

Vi beklager, at vi tilføjer ekstra ventetid oven i det, vi ved allerede har været en lang proces. Men de ekstra måneder giver os mulighed for at færdiggøre spillet med den grad af finish og kvalitet, som I forventer – og som I fortjener.

Endnu engang tak for jeres tålmodighed og støtte. Selvom ventetiden bliver en smule længere, er vi utrolig begejstrede for, at spillerne snart kan udforske den enorme stat Leonida og vende tilbage til et moderne Vice City”

Med venlig hilsen,

Rockstar Games

Andre artikler

Gaming