Netflix har udgivet den officielle trailer til den kommende sæson 4 af The Witcher.


Vi er endelige vidner til Liam Hemsworth i aktion, nu den australske skuespiller forbereder sig på at overtage Henry Cavills sværd og sølvparyk for at spille monsterjægeren Geralt af Rivia.
Det tager måske et øjeblik at vende sig til Hemsworth i stedet for Cavill, men man kan ikke sige, at han ikke ser ud til at kunne svinge et sværd! Der er blod og skarp stål, idet Hemsworth svinger sig igennem monstre og onde mænd. Hans rå britiske accent er ikke dårlig, og hans sværdkamp er elegant, så halvdelen af kampen allerede vundet. Men hvordan han vil klare sig på skærmen med Ciri (Freya Allen) og Yennefer (Anya Chalotra)? Det må tiden vise når serien har premiere på Netflix d. 30 oktober.
Den officielle synopsis for sæson 4, som også introducerer Laurence Fishburne som bog- og videospilsfavoritten, vampyren Regis, lyder som følger: “Efter de kontinentalændrende begivenheder i sæson 3 finder Geralt, Yennefer og Ciri sig adskilt af en voldsom krig og utallige fjender. Efterhånden som deres veje skilles, og deres mål skærpes, møder de uventede allierede, der er ivrige efter at slutte sig til deres rejser. Og hvis de kan acceptere disse fundne familier, har de måske en chance for at blive genforenet for altid…”
Netflix har annonceret at fjerde og femte sæson (som er filmet samtidigt) bliver seriens sidste. Så der er stadig masser at afdække, idet de vil filmatisere bogseriens sidste tre bøger i Andrzej Sapkowski’s saga: Baptism Of Fire, The Tower Of The Swallow, og Lady Of The Lake.


Fantasyserien udkommer på streamingtjenesten Netflix d. 30 oktober.