En grotesk julegave i form af ‘Blood: Refreshed Supply’ – “I live… again!”

“I live… again!”

@wwwpixeltv 👉 Kan du huske Blood? – Kultklassikeren Blood vender tilbage i december, når Nightdive Studios udgiver Blood: Refreshed Supply. Den brutale 90’er FPS, bygget i den legendariske Build Engine bag Duke Nukem 3D, får nu 4K-opløsning, 120 FPS, cross-platform online co-op og lokal split-screen. Ud over klassikerne Plasma Pak og Cryptic Passage tilføjes helt nye missioner: Marrow ved launch og Death Wish gratis bagefter. Bonusindholdet “The Vault” gemmer endnu flere overraskelser for fans af retro shooters. Spillet er kendt for sin ekstreme sværhedsgrad, makabre humor og voldsom splatter-action – og nu kan det opleves både på konsol og PC med fuld crossplay. Blood: Refreshed Supply udkommer 4. december til PS5, PS4, Xbox Series X/S, Xbox One, Nintendo Switch og PC. Switch 2 følger i 2026. #BloodGame #Retrogaming #FPS #gaming #90s ♬ original sound – Pixel.tv

Kultklassikeren Blood genopstår i december med 4K, crossplay og nye missioner til en af 90’ernes mest brutale shooters.

Nightdive Studios har annonceret Blood: Refreshed Supply, den definitive udgave af Monolith Productions’ makabre 90’er-shooter. Det originale spil starter med replikken “I live again”, og det må siges at indkapsle denne genudgivelse af en genudgivelse, på ganske sjov vis.

Tilbage i 2019 fik vi Blood: Fresh Supply, en PC-remaster med moderne rendering og multiplayer, men Refreshed Supply tager nu skridtet videre. Udover 4K og ulåst framerate (op til 120 FPS) tilføjes cross-platform online co-op for op til otte spillere, og lokal split-screen er herldigvis stadig en mulighed. Udover det bydes der er masser af bonusindhold i den tilføjede “The Vault”.

De originale udvidelser ‘Plasma Pak’ og ‘Cryptic Passage’ følger naturligvis med, og nye missioner udvider historien i for af ‘Marrow’ som er med fra start, og ‘Death Wish’ følger trop som gratis indhold efter lancering.

Spillet er kendt for sin notorisk høje sværhedsgrad og, for sin tid, store mængder af splat, og få andre titler fra perioden kunne matche brutaliteten. Samtidig regnes det stadig som et af de bedste spil bygget i den legendariske Build Engine, som blev skabt til udviklingen af Duke Nukem 3D.

Når Refreshed Supply udkommer, fjernes Fresh Supply fra digitale butikker, men ejere tilbydes en “loyalitetsrabat” på 66,6%… naturligvis.

Vi skal altså snart igen sætte kultmedlemmer i flammer med lightergas, stikke løs med høtyve og bade sig i blodet fra en af de mest groteske FPS-oplevelser i 90’erne! Nu også på konsol og med fuld crossplay.

Blood: Refreshed Supply udkommer den 4. december til PS5, PS4, Xbox Series X/S, Xbox One, PC og Nintendo Switch – samt Switch 2 i starten af 2026.

Andre artikler

Gaming