Microsoft Flight Simulator 2024 lander på PlayStation inden året er omme!

Playstation får luft under vingerne!

@wwwpixeltv 'Flight Simulator 24' kommer til Playstation 5. – Og der kommer også en VR-opdatering! #MFS24 #Simulatur #Pilot #Aviation #Helicopter #FlightSimulator ♬ original sound – Pixel.tv

For første gang kan PlayStation-ejere sætte sig i cockpittet på Microsofts ikoniske flysimulator – med fuld VR-understøttelse på vej i 2026.

Efter mere end fire årtier som en af de mest respekterede simulatorserier, tager Microsoft Flight Simulator nu turen til nye højder – og nye platforme! Under Sonys nyeste State of Play, blev det afsløret at Microsoft Flight Simulator 2024 udkommer den 8. december 2025 til PS5 og PS5 Pro. Det markerer første gang PlayStation-ejere får lov at prøve kræfter spilserier. Dem, der forudbestiller Deluxe, Premium Deluxe eller Aviator Edition, kan ovenikøbet lette allerede den 3. december.

Microsoft Flight Simulator 2024 Takes Flight on PlayStation 5 | Announce Trailer | Microsoft

Udgaven på Sonys konsoller gør heldigvis fuldt brug af DualSense-controllerens features. Adaptive triggers reagerer forskelligt alt efter fart og underlag, gyro-kontrol giver mulighed for mere intuitiv styring, og lyd fra flyvelederne kan høres direkte gennem controllerens højttaler for en mere autentisk cockpit-oplevelse.

Indholdet i spillet er efterhånden ret så omfattende: mere end 125 detaljerede fly, alt fra ultralette småfly og luftskibe til tunge fragtfly, kampfly og passagerjets. Dertil kommer over 40.000 lufthavne, 60.000 helipads og hele syv kontinenter, gengivet i imponerende detaljer. Realtids lufttrafik og dynamisk vejr gør endda oplevelsen endnu mere indlevende.

Særligt for PS5-udgaven er, at vi også får adgang til at bryde lydmuren i Boom Supersonics XB-1, den første civile supersoniske jet og dertil er der også godter i posen for VR-entusiaster. Senere i 2026 tilføjes nemlig PS VR2-understøttelse gratis, så man kan opleve hele simulatoren tæt på. Det må siges at være noget af en opgradering ift. Xbox udgaven, og noget som simulatorentusiaster i den grad må sætter pris på!

Som altid med Microsoft Flight Simulator kan vi se frem til løbende gratis World Updates og Sim Updates, samt et aktivt marketplace med nye fly, lufthavne og andre udvidelser fra tredjepartsudviklere.

Andre artikler

Gaming