To russere, to jøder og en puertoricaner går ind på en bar… I Darren Aronofskys nye mørke komediebrag.
Skrevet af Tobias Gilbert
Den Oscar-nominerede instruktør, Darren Aronofsky, følger sit prisvindende drama The Whale op med sin mest hårdkogte – og sjoveste – film til dato.
Caught Stealing handler om Hank Thompson (følsomt og stærkt spillet af Austin Butler), der arbejder som bartender i New York. Han er en lettere alkoholiseret, falleret basketballstjerne, der på grund af en knæskade måtte vinke farvel til karrieren. Det er en indre dæmon, han stadig kæmper med, men på trods af dette lever han rolig tilstedeværelse med sin kæreste, den moralstærke og henrivende Yvonne (Zoë Kravitz).
Stilheden viser sig dog snart at være forbi, da Hanks nabo, den britiske punker Russ (Matt Smith), beder ham om at passe sin kat et par dage. Hvad der derefter udfolder sig, er hændelser ude af Hanks kontrol, der involvere den russiske mafia, tvivlsomme politifolk, hurtigtalende sydamerikanere og geværslyngende hebræere.
Hvor Aronofsky typisk er kendt for dybe studier af enkeltstående karakterer, introducerer han her en hvirvelstrøm af karismatiske figurer. Ingen farverige karakterer bliver tabt på gulvet – alle har betydning og noget at skulle have sagt – men samtidig er ingen i sikkerhed, når først pistolkuglerne begynder at flyve.
Det bliver på mange måder en klassisk “fish out of water”-historie for Hank, når han mod sin vilje involveres i flere voldsomme situationer, end han nogensinde kunne have forestillet sig.
En passiv hovedperson kunne let være blevet irriterende og utroværdig, ved at tage tvivlsomme valg, men filmens manuskriptforfatter Charlie Huston (som også har skrevet bogen) formår at hanke Hank op i skuldrene som en troværdig og voksende helt. Den velskrevne figur løftes yderligere af Austin Butler, der i hovedrollen balancerer skrøbelighed og styrke.
Hårdkogte fans af filminstruktøren vil måske savne noget af hans vanlige auteur- og arthouse-stil, men det ændrer ikke på, at Caught Stealing både er rørende, morsom og en af årets mest underholdende biografoplevelser.
Aronofsky beviser, at han mestrer langt mere end eksistentielle dramaer – han kan også lave en rendyrket, kulsort gangsterkomedie, der rammer som en knytnæve og charmerer som et skævt smil.
