Filmen ‘Return to Silent Hill’ får teasertrailer

Filmatisering af Silent Hill 2 ser ikke ud til at spare på uhyggen.

@wwwpixeltv Ny filmatisering af 'Silent Hill 2' lover at respektere kildematerialet! Instruktøren fra den originale 'Silent Hill'-film vender tilbage med 'Return to Silent Hill'. #SilentHill #Horror #ReturnToSilentHill #Konami #ResidentEvil #film ♬ original sound – Pixel.tv

Den første teaser til Return to Silent Hill giver et kig på filmatiseringen af Silent Hill 2. Christophe Gans vender tilbage i instruktørstolen, og filmen får premiere i januar 2026.

Den kommende film Return to Silent Hill har fået sin første teasertrailer, der viser et tåget bymiljø, den ikoniske spejlscene med James, de velkendte uhyggelige sygeplejersker, samt det første glimt af Pyramid Head. Traileren varer blot 40 sekunder, men giver et klart billede af, at filmen lægger sig tæt op ad det ikoniske survival-horror spils stemning og billedsprog.

Return to Silent Hill | Teaser Trailer | Koanami | IGN  

Instruktøren er Christophe Gans, som også stod bag Silent Hill (2006) med Sean Bean i hovedrollen. Den film blev taget godt imod af både fans og kritikere, men skal ikke forveksles med den mindre roste efterfølger Silent Hill: Revelation fra 2012. Med Return to Silent Hill ønsker Gans at vende tilbage til rødderne og levere en tro filmatisering af Silent Hill 2.

“Jeg er glad for at samarbejde med Cineverse, som har vist en oprigtig forståelse for fansne. Return to Silent Hill er en adaptation skabt ud af dyb respekt for et sandt mesterværk af et spil, Konamis ikoniske Silent Hill 2. Jeg håber, at fans vil nyde og føle sig tilfredse med den oplevelse, denne nye film har at tilbyde.” udtalte Gans tidligere på året.

Filmen er en del af Konamis aktuelle genoplivning af serien. Silent Hill 2 Remake udkom sidste år på PlayStation 5 og opnåede stor succes, og allerede næste måned udgives Silent Hill f, et helt nyt kapitel i rækken af spil. Vi har tidligere rapporteret, at spillet ikke skal betragtes som et soulslike, men som sit eget projekt.

Ønskes en mere dybdegående gennemgang af det nye filmprojekt, henviser vi til et interview med Chrisopher Gans, hvor han udyber hans vision via Konamis officielle youtube kanal:

Return to SILENT HILL | Interview med Christopher Gans | KONAMI

Return to Silent Hill har premiere i biografer i januar 2026.

Andre artikler

Film og serier