CI Games løftede sløret for Lords of the Fallen II under Gamescom Opening Night Live 2025 med en ny cinematisk trailer og et udgivelsesvindue.
CI Games har løftet sløret for Lords of the Fallen II med en ny trailer under årets GamesCom Opening Night, der markerer næste skridt i studiets mørke fantasyserie. Handlingen er placeret et århundrede efter det første spil, hvor de dødeliges verden og parralel-verdenen Umbral er tættere forbundet end nogensinde. Selv guderne trukket sig tilbage, mens menneskeheden må kæmpe for overlevelse. Det lyder dejlig dystert!
Spillet bygger videre på fundamentet fra version 2.0 af forgængeren, der samlede over 50 opdateringer efter lanceringen i 2023. Kampsystemet bliver gjort hurtigere og mere præcist, og der introduceres større og mere komplekse bosskampe.
Et centralt element er fortsat Umbral-lampen, der giver adgang til skjulte stier og hemmeligheder, men samtidig åbner døren til farligere væsner fra det andet rige. I efterfølgeren får lampen nye funktioner, og opholdet i Umbral bliver endnu mere risikabelt.
Ønskes en mere grundig gennemgang henviser vi til denne artikel via Playstation.blog.
Lords of the Fallen II udkommer i 2026 til PS5, Xbox Series og PC.