I 2018 udkom forgængeren til Monster Hunter Wilds, Monster Hunter World, og blev mit første indtryk af Monster Hunter-franchisen.
Det var dog først, da udvidelsen Iceborne udkom, at jeg for alvor fik fat i, hvad der gjorde Monster Hunter til noget særligt. Efter et par hundrede timer med Monster Hunter World og Iceborne blev det tæt på et af de bedste spil, jeg nogensinde har spillet, og jeg hungrede efter mere. Da Monster Hunter Rise ikke kunne stille den sult, ventede jeg blot på det næste mainline Monster Hunter-spil.
Da Monster Hunter Wilds blev annonceret, kunne jeg mærke, at det var tegn på noget særligt. Med løftet om en mere åben verden, et vejrsystem, ændringer af alle 14 våben, nye monstre og endda muligheden for en mere indlevelsesrig historie, var jeg mere end spændt. Men er det bare mere Monster Hunter, eller kan de små ting gøre det til noget helt specielt?
INDLEVELSESRIG HISTORIE MED EN VÆRRE TUDEPRINS
På en ekspedition mod øst til The Forbidden Lands – et land, der længe har været anset som øde – finder en hunter-enhed en dreng ved navn Nata, strandet i ørkenen. Efter at Natas landsby bliver angrebet af Monster Hunter Wilds’ flagskibsmonster, Arkveld, bliver han tvunget til at flygte. Natas rejse tilbage til sin landsby og kontrasten mellem The Forbidden Lands og hunternes måde at leve med monstrene på bliver omdrejningspunktet for Monster Hunter Wilds’ historie.
Historien leder dig igennem Wilds’ mange store lokationer – fra en ørkenslette til en oversvømmet jungle og en forglemt, gammel ruin dækket af sne og is – hvilket giver god diversitet i spillets områder. Desværre udfolder historien sig, som vi har set før: en ret ensformig oplevelse, hvor du bliver instrueret i at snakke med en NPC eller udforske en ny lokalitet. Her får du en eller to cutscenes, og så er der et monster at besejre… sådan fortsætter det næsten hele vejen igennem. Det er synd, at Wilds ikke udnytter, at verdenen nu er mere åben, og at der ingen loading-skærme er mellem camp og lokation.
Et andet minus er historiens omdrejningspunkt: Nata. I sidste ende bruger Nata største delen af historien med at opføre sig som værre tudeprins. Og det giver på ingen måde noget emotionelt til historien, tvært imod bliver man mere sur på Nata. Nata er på ingen måde en likeable karakter, og det gør historien lidt tam og hans udvikling er lidt lige gyldig.
De eneste to plusser ved historien er de set pieces med nogle af lokationernes Apex-monstre og det faktum, at der stadig er lidt historie at hente i High Rank, når Natas fortælling slutter.
FOR NYE JÆGERE
Til dem, der ikke kender til Monster Hunter, er spillet delt op i to ranks: Low Rank og High Rank. Low Rank fungerer som en introduktion til spillet og dets nye monstre, mens High Rank er der, hvor udfordringen virkelig begynder. Her får du mulighed for at kæmpe mod sværere versioner af de monstre, du allerede har besejret, samt møde både nye og tilbagevendende monstre.
En lidt tam historie kan dog ikke overskygge det altid fænomenale gameplay i Monster Hunter, som også skinner igennem i Wilds – denne gang med en god del ændringer.
GAMMELT GAMEPLAY I NYE KLÆDER
Den største nyhed er din mount, Seikreten.
Seikreten er nok den største ændring i Monster Hunter Wilds’ spilmekanikker, og du skal være omstillingsparat, hvis du har spillet Monster Hunter før. Udover at være den bedste måde at komme rundt i de nye, store lokationer, hjælper Seikreten dig også i kamp: Den samler dig op, hvis du bliver slået ned af et monster, og lader dig heale, mens du bevæger dig hurtigt rundt.
Alle 14 våben har fået små ændringer, der giver dem et friskt pust, og de fundamentale spilmekanikker er også blevet opdateret.
- De store, langsomme våben som Heavy Bowgun og Greatsword har fået offset-angreb – et kraftigt counter-angreb, hvor du stiller dig imod det store monster og skubber det væk.
- Mange af de lette våben har fået en speciel undvigelsesmanøvre.
- Alle våben har nu adgang til Focus Mode, som lader dig sigte efter monstrets svage punkter. Med et særligt angreb kan du endda flå sårene op for ekstra skade.
Jeg er især fan af Dual Blades’ nye angreb, hvor du nærmest flyver ned ad monsteret som en savklinge.
Gameplayet er virkelig fantastisk og uden tvivl der, hvor Monster Hunter Wilds har sin styrke.
KAN TVINGE SELV DEN STÆRKESTE PC I KNÆ
Men vi bliver også nødt til at tale om spillets svaghed… nemlig optimeringen – især på PC.
Selv på medium grafik, med NVIDIA DLSS sat til Ultra Performance Mode, formår jeg ikke at ramme stabile 60 FPS – faktisk ikke engang 50 FPS. Jeg ligger snarere omkring 40 FPS. Det er næsten utilgiveligt og et klart sted, hvor Capcom har fejlet og bør forbedre sig – især med den kommende udvidelse i tankerne.
Derudover har jeg oplevet flere visuelle bugs, især i en lokation, hvor væggene til tider nærmest “angriber” mig igennem skærmen.
KONKLUSION
Alt i alt er Monster Hunter Wilds et spil med et fantastisk gameplay-loop, der uden tvivl vil holde min opmærksomhed i flere hundrede timer over de næste par år. Den lidt sløve og klichéfyldte historie samt de massive performance-problemer trækker dog lidt ned.
Det er stadig en fantastisk oplevelse og får 5 ud af 6 pixelhjerter fra mig. Det er primært performance-problemerne, der forhindrer det i at få topkarakter.
Udvikler | Udgiver: Capcom | Capcom
Tilgængelige platforme: PS5, Xbox Series X|S, PC
Platform spillet på: PC
Anmelder: Phillip Janum
*kopi suppleret af udgiver
Skriv et svar