Ugens Spil | ‘Slitterhead’

Skaberen af Silent Hill byder på dugfrisk action/horror

Slitterhead, der udkommer d. 8. november, er det første spil fra Bokeh Game Studio, anført af Keiichiro Toyama – manden bag klassikere som Silent Hill, Siren og Gravity Rush

Spillet stræber efter at blander horror og action i en tæt, atmosfærisk setting, der udspiller sig i en fiktiv asiatisk storby fra 80’erne, og selvom det måske ikke ser direkte smukt ud, oser det af kreativitet og originalitet. 

I Slitterhead spiller du som ånden Hyoki, der har evnen til at besætte tilfældige folks kroppe i byens gader. Hyoki kan hoppe fra én krop til en anden midt i kampens hede, og denne body-swapping mekanik er en central del af både spillets kampe og exploration. Fjenderne er inspireret af asiatisk mytologi, og skiftet mellem kroppe kan være altafgørende når de angriber fra alle vinkler, og der hurtigt skal vælges det rette mål at besætte for at få overtaget. 

Byen er ikke en åben verden, men spillets kompakte struktur lader til at skabe en intens og klaustrofobisk oplevelse, som forhåbentligt guider os igennem en bizar og velgennemtænkt spiloplevelse. 

Slitterhead passer måske ikke ind i de traditionelle horror- eller actionrammer, men netop derfor virker det som et frisk pust til genren. Vi håber på, at Toyama har formået at skabe en unik tilføjelse til horrorgenren,

– og derfor er Slitterhead valgt som Ugens Spil på Pixel.TV. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Gaming