Anmeldelse af The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom
The Legend of Zelda-spilserien har næsten 40 år på bagen, og det er næsten chokerende, at det er første gang, Nintendo udgiver et spil, hvor du spiller hele spillet som titelfiguren, Zelda.
Selvom det teknisk set ikke er første spil med Zelda i fokus, men dem ignorerer vi…
I Echoes of Wisdom spiller du som Zelda, der skal redde Hyrule fra mørket, der truer med at overtage verdenen og dens befolkning. Zeldas eventyr i Hyrule er både interessant og varieret; det spænder fra en næsten komisk “undercover boss”-situation til royale besøg i forskellige regioner. Men dybden af historien er ikke meget anderledes end det, man oplever i Links eventyr.
Der er dog nogle rørende små historier fra de folk, du møder, som for eksempel Condé ved Hebra-bjergene. Men uden at afsløre for meget, følger det generelt et klassisk Zelda-eventyr, hvor du, selv som prinsesse, ofte skal opnå andres tillid for at kunne hjælpe.
I stedet for et sværd bruger Zelda en tryllestav (Tri-Rod) givet af hendes nye ven, Tri. Denne stav gør det muligt for hende at kopiere og fremkalde udvalgte objekter og monstre for at løse de forskellige udfordringer, hun står overfor. Det er en frisk tilgang, der adskiller sig fra de normale Zelda-spil, især med den fri bevægelighed, der gør, at du kan hoppe rundt og løfte genstande som kasser og sten allerede fra starten af spillet.
Spillet bygger videre på succesen fra Tears of The Kingdom ved at give dig friheden til at tackle opgaver på unikke måder. Der er selvfølgelig bestemte løsninger, udviklerne har tænkt over, men kreativitet er nøglen. Det samme gælder for de monstre, du kan fremkalde. Jo højere niveau Tri har, jo flere monstre kan du kalde frem, hvilket kan være meget tilfredsstillende. Især når du konstant spammer monstre frem, som en magtfuld troldkvinde.
AI’en er også helt okay, som du kan guide ved at sigte på den fjende de skal angribe. Men det kræver du bliver ved med at trykke på samme knap da du kan sætte fokus på egne monstre eller hvad end du kan vælge at flytte rundt på.
Vær opmærksom på, hvilke monstre der fungerer bedst i forskellige situationer, da nogle er langsomme eller svage over for bestemte elementer. Jeg fandt ofte en favorit, der fungerede godt mod de fleste fjender, primært fordi jeg helst ville bruge den forrest i menuen. Fordi efter et stykke tid kan det dog blive lidt træls at navigere gennem alle de forskellige monstre og genstande, så en ‘favoritknap’ ville have været en velkommen tilføjelse. Du kan vælge dine monstre via en notesbogs-menu, som også beskriver detaljerne, men der er meget at holde styr på, og det fylder en del af gameplayet. Præcision er også vigtig, når du fremkalder, da der ikke er et sigtekorn eller lignende, hvilket ofte kan være frustrerende, især når du prøver at skabe vandbroer eller stable objekter.
Du kan også tage aktiv del i kampene ved at forvandle dig til sværdkæmperen. Det føles godt at styre, da det giver den samme frihed som normalt, med hop og brug af våben som bue, pile og bomber. Dog er denne form begrænset, da energien kun kan opnås ved at indsamle små energikugler fra monstre i Still Worlden. Det gør det særligt tilfredsstillende, når du endelig kan gå “full super” for at hjælpe i kampen. Spillet giver dig også masser af udstyr og outfits, der kan styrke dine evner, såsom højere hop og langsommere energitab.
Ligesom Tears of the Kingdom tilbyder Echoes of Wisdom en stor verden, du kan udforske, og ofte har jeg fundet mig selv i at udforske en grotte, jeg skulle tilbage til senere under en mission. Med alle de ting, du kan fremkalde, og din hest, du kan ride på, er der stort set ingen grænser for, hvor du kan tage hen, hvilket også belønnes med heart containers og masser af gemte kister. Verdenen er også farverig og smuk, med områder, vi kender fra tidligere 3D-titler som Gerudo Desert og Goron City. Designet er charmerende og minder om en lille diorama eller de klassiske 2D-spil bragt til live.
Desværre ser det ud til, at spillet presser konsollen til det yderste. Især i den åbne verden oplevede jeg mange framedrops. Selvom det ikke er så slemt som i nogle andre Nintendo-spil, er det en skam, når et allerede 30 fps-spil falder i frames.
The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom er et godt spil, der fortsætter den charmerende stil fra Link’s Awakening-remaken og den klassiske spilstil fra titler som Link Between Worlds og A Link to the Past. Med et rimeligt stort eventyr, der tog mig omkring 20 timer at gennemføre, og en hel verden at udforske, er der masser af underholdning at hente. Det ærgrer mig dog, at spillets fulde potentiale er begrænset af den dårlige performance og den lidt frustrerende styring med tryllestaven. Alligevel havde jeg det sjovt med spillet, og jeg kan klart anbefale det. Jeg håber hvertfald, at dette ikke er sidste gang, vi får lov til at spille som prinsessen af Hyrule.
Udvikler | Udgiver: Nintendo EPD, Grezzo | Nintendo
Tilgængelige platforme: Nintendo Switch
Anmelder: Michael Eriksson
Skriv et svar