Ugens Film | ‘One Life’

Oscar bait og rørende historie.

‘One Life’ følger den følelsestunge historie om Sir Nicholas Winton, en britte, der reddede 669 tjekkoslovakiske børn fra nazisterne under Anden Verdenskrig. Filmen dykker ned i Wintons liv, hans modige redningsaktioner og ikke mindst de komplekse etiske dilemmaer, han stod overfor 

Oscar-vindende Anthony Hopkins spiller den ældre Sir Nicholas Winton imens Johnny Flynn, som du måske kender fra den ganske udemærkede ‘The Outfit’ portrætterer den yngre version.  

Ingen mindre end Helena Bonham Carter spiller Wintons mor og Jonathan Pryce spiller igen overfor Hopkins, som vi sidst så i ‘The Two Popes’ fra 2019. 

Filmen er instrueret af James Hawes, som gør sin debut på det store lærred, men er dog kendt for sit arbejde på populære tv-serier som f.eks. ‘Black Mirror’ og ‘Penny Dreadful’, hvor han tidligere har bevist sine evner. 

‘One Life’ byder på en skildring af en kritisk periode i verdenshistorien, og der bydes på et dybere indblik i de udfordringer og farer, der prægede Europa under Anden Verdenskrig. 

Produktionen har lagt stor vægt på autenticiteten og manuskriptet er bygget på omfattende research og interviews med overlevende og deres familier, hvilket gerne skulle sikre en fortællingen der forbliver tro mod de virkelige begivenheder. 

‘One Life’ lader til at blive en følelsesmæssig og inspirererende fortælling, og derfor er den udvalgt til Ugens Film i biograferne, på Pixel.tv 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler

Film og serier