Anmeldelse: The Menu

Menuen står på sort humor og satire i spandevis. The Menu leverer en skøn film som lige skal fordøjes efter rulleteksterne.

Menuen står på sort humor og satire i spandevis. The Menu leverer en skøn film som lige skal fordøjes efter rulleteksterne.  

Instruktøren Mike Mylod disker op med en noget særpræget menu i, hvad man nok kan kalde for satirisk gyser-komedie med absurditeten af fine dining som omdrejningspunkt.

Absurd Historie

Historien i ‘The Menu’ er en noget særpræget af slagsen. En udvalgt skare af overvældende overklasseborgere bliver inviteret til en isoleret ø, hvor den anerkendte kok Slowik (Ralph Fiennes) har inviteret til en helt særlig begivenhed, hvor han vil præsentere sit magnus opus, i form af en skræddersyet menu til det overfladiske selskab. Da gæsterne ankommer bliver de hurtigt mødt af et kultlignende personale, som tydeligvis har dedikeret hele deres liv til at formidle Slowiks kulinariske udfoldelser, og mystikken ligger i et tykt lag omkring hele øen. 

Nu har vi med en gyserkomedie at gøre, og der går da heller ikke længe før end hele middagsaftalen bliver vendt på hovedet, og hvad der til at starte med at virkede som en klassisk fine dining oplevelse, bliver i stedet en kamp for overlevelse. 

Mike Mylord er tidligere bedst kendt for sit arbejde med tv-serier, hvor han har stået bag ‘Succesion’, ‘Shameless’ og endda flere afsnit i ‘Game of Thrones’. Det reflekterer dog på ingen måde negativt over til filmverden, hvor der bliver disket op med en fortrinlig og original oplevelse, som på trods af sit noget gakkede sidste akt, faktisk formår at få seeren til at tænke sig godt om ift. hvad kunst og fin madlavning indebærer. 

[awesome-gallery id=115817]

Satire i topklasse

For det er i sandhed en satirisk afbildning af hvad folk vælger at betale tusindvis af kroner for når det kommer til kunstneriske oplevelser, og det dekonstruerede tema, som ses både i mad og kunst generelt, bliver i sandhed sat på spidsen i denne halvanden time lange oplevelse med fantastisk skuespil leveret fra Ralph Fiennes, Anya Taylor-Joy, Janet McTeer og ikke mindst Hong Chau. 

Netop skuespillet er ved første øjekast både overspillet og til dels åndssvagt, men ligesom alle andre facetter i filmen er kritikpunkter på tværs af alle filmens emner og præstationer, skræddersyet til netop at vække den følelse i seeren. Hver gang man tænker “Ej, nu er det for dumt og overdrevent”, så er det netop det, der gør filmen spændende, og det budskab som Mylord tilsyneladende forsøger at viderebringe. 

[awesome-gallery id=115822]

Mørk satire

Mørk komedie, masser af humor og smukke skud af alverdens Noma-agtige retter leverer en film, som muligvis ikke falder i alles smag, men om ikke andet sætter tankerne i gang, når det kommer til at spekulere over hvilke typer der hylder finere madlavning og hvad der hører med netop den kultur. 

Jeg vil klart anbefale at give filmen en chance. Det er ikke rendyrket gys, men mørk satire, så hvis det lyder bare en smule tillokkende, så sæt tænderne i ‘The Menu’ hurtigt muligt. 

Skriv et svar

Andre artikler

Film og serier